Hør Mangler du en glansfuld og fin tråd til dit næste strikkeprojekt? Så kan jeg kun varmt anbefale dig at tage et kig på de helt særlige hørkvaliteter, du finder her på denne side. Hør er en unik type garn – det er nemlig et 100% naturligt planteprodukt, og garnet er lavet af hørblomsten, der er kendt for sine blå blomster. Selve stænglen af hørblomsten indeholder en masse sammenhængende fibre, og det er dem, der bliver spundet om til hørgarn. Jeg er selv helt vild med hør og dets egenskaber, og derfor har jeg også været på udkig efter et stort udvalg, som jeg glædeligt kan præsentere for dig her. |