Garn, strik & hækling | Find alt til dit næste projekt
Indtast din søgning
 

Opvinding af garn 

Køber du dit garn i fed? Eller køber du ofte dit garn i store cones ad gangen? Så skal du hen og tvinde dit garn, før du kan strikke med det. Vil du slippe for det manuelle arbejde, kan det være en rigtig god ide at købe en garnvinde og et krydsnøgleapparatet. Disse smarte apparater gør det let som en leg at tvinde en cone eller et fed om til garnnøgler, så du hurtigt kan komme til at strikke af det. Jeg har på denne side samlet et lille udvalg af forskellige garnvinder og krydsnøgleapparater, så du kan finde lige den, du har brug for til dine kommende garnprojekter.  

Sådan bruger du en garnvinde  

En garnvinde har to forskellige funktioner. Har du eksempelvis noget garn liggende, det kunne være et bundt garn, eller har du netop farvet dit eget garn, og ønsker du nu at vinde det op i et fed, skal du bruge en garnvinde. Det bedste af det hele er, at det er supernemt og hurtigt. Du sætter din garnvinde fast på eksempelvis et bord ved hjælp af klemmen. Herefter er det blot at sætte tråden fast og begynde at dreje garnvinden indtil du til sidst har samlet garnet, som du kan sno sammen til et fed.  

Omvendt kan du også brug en garnvinde til at vinde det til et garnnøgle. Mange garner, inklusive mine egne By Emra-garner, bliver solgt i fed. Inden man kan gå i gang med at strikke af det, er det en god ide at vinde det til et garnnøgle, da garnet ellers kan filtre sammen hurtigt. Udpak dit fed med garn og sæt det rundt om apparatet. Så er det bare at gå i gang med at sno tråden sammen indtil du har en garnnøgle. Garnvinden gør, at fedet drejer med apparatet rundt, hvorfor det pludseligt er meget hurtigere, end hvis du eksempelvis skal bruge en stoleryg eller få en til at hjælpe dig med at holde garnet.  

 


Sådan bruger du et krydsnøgleapparat  

Ønsker du at vinde dit fed om til et garnnøgle endnu hurtigere, kan du gøre brug af et krydsnøgleapparat. I stedet for at skulle lave nøglet i hænderne, kan du fastsætte snoren på den smarte maskine, dreje på håndtaget og så sørger den for at lave et jævnt garnnøgle uden nogle sammenfitringer, snoninger eller lignende. Køber du derfor ofte garn på fed, kan en kombination af en garnvinde og et krydsnøgleapparat være en rigtig god ide, da det sparer dig for en masse tid og besvær. 

Et krydsnøgleapparat kan også snildt bruges, hvis du eksempelvis køber garn på store cones. Disse er ofte tunge og ret uhåndterbare, hvorfor det er smart at trylle garnet om til et garnnøgle inden ved hjælp af et krydsnøgleapparat. Det smarte er, at du kan lave nøgler i lige de størrelser, du gerne vil have.