Silke mohair Elsker du at arbejde med naturlige fibre? Og leder du efter en tynd og virkelig fin tråd? Så kan silke mohair lige være sagen for dig. Silke mohair er et virkeligt lækkert garn, der udmærker sig ved at være tyndt og florlet, men det fylder meget, når først du begynder at arbejde med det. Trådene bliver spundet af ulden fra mohairgeden, og i dag er netop mohair et af de mest eksklusive naturfibre, du kan arbejde med. I denne kvalitet er mohairulden spundet med en tynd tråd silke for et fantastisk og glansfuldt udtryk. Jeg har gjort det til min hjertesag at finde nogle af de lækreste garner på markedet – det gælder naturligvis også silke mohair, som du finder et stort udvalg af lige her på denne side. Så gå på opdagelse og få inspiration til masser af nye projekter. |