Garn, strik & hækling | Find alt til dit næste projekt
Indtast din søgning
 

Vores yndlingsklude 

Er du træt af at bruge de almindelige klude til dit hjem? Eller har du længe været på udkig efter de helt rette viskestykker, men har du endnu ikke fundet nogen, der i mønster og farver passer til dig? Så kan du med fordel give dig i kast med at lave dem selv.  

Vores yndlingsklude er en skøn strikke- og hæklebog, der indeholder en samling af en masse herlige opskrifter på forskellige klude, der ikke kun er praktiske i hjemmet, men også samtidig kan bidrage med en masse personlighed og karakter.  
Vores yndlingsklude
149,00 DKK

Strik og hækl de fineste klude i flotte farver  

Det er Katrine Hannibal og Signe Kamper Kankelborg, der står bag denne meget smukke bog, der indeholder hele 20 opskrifter på strikkede og hæklede klude til hele hjemmet. Her er der både klude, der skal strikkes og klude, der skal hækles, så hvad end du er til det ene eller det andet – eller begge typer håndarbejde – kan du få masser af glæde af denne skønne bog.  

Den indeholder dog ikke kun opskrifter på de helt traditionelle karklude. Heri finder du også opskrifter på små håndklæder, der eksempelvis er perfekte som gæstehåndklæder til at have liggende ved vasken, grydelapper samt hæklede rondeller, der både er smukke og praktiske.  

Hver opskrift er ledsaget af de fineste billeder af de forskellige klude. Her kan du få en masse inspiration til, hvilke farver du kan kreere dine klude i, men i virkeligheden er det kun din strikke- og hæklefantasi, der sætter grænser. Du kan nemlig strikke og hækle med lige de farver, der passer ind i dit hjem. Så er blå farven i dit køkken? Så kan du gå i gang med flotte blå karklude. Og er dit badeværelse holdt i varme nuancer? Så lav de fineste gæstehåndklæder og rondeller i brune jordfarver, der kan matche din indretning.  

 

Mange fordele ved at strikke og hækle sine egne klude  

Det er ikke kun for at kunne skabe et flot æstetisk udtryk i dit hjem, at du kan gå i gang med at strikke og hækle dine klude.  

For det første får du nogle klude, der holder formen og farven, og som kan holde til lidt af hvert. For det andet er det rent faktisk også en meget bæredygtig løsning. Mange af de karklude, du i dag kan købe, indeholder mikroplastik, og det kræver store ressourcer at producere sådan noget som håndklæder og lignende. Derfor er det oplagt at gå i gang med at strikke og hækle dine egne sager – især hvis du lige har nogle restnøgler liggende derhjemme, som du ikke lige ved, hvad du ellers skal bruge til.