Garn, strik & hækling | Find alt til dit næste projekt
Indtast din søgning
 

Hedgehog Fibers  

Kan du heller ikke stå for de fineste farveforløb i dine garner? Så er jeg sikker på, at du vil elske Hedgehog Fibers. Dette irske garnfirma har nemlig specialiseret sig i unikke håndfarvede garner spundet af de fineste fibre. Hvert nøgle byder på flotte nuancer, der er nøje afstemt med hinanden, og hver kreation vil med garanti være helt enestående i dette garn. Jeg håndfarver selv alt mit garn, så det har en helt speciel plads i mit hjerte. Men Hedgehog Fibers laver også nogle utroligt spændende garner, som jeg simpelthen blev nødt til at kunne tilbyde dig og andre farveglade strikkere samt hæklere. 

Håndfarvet garn i høj kvalitet  

Hvert et fed garn fra Hedgehog Fibers er en oplevelse at sidde med – det er det, der gør dette garn til noget helt særligt. Bag brandet er den farvebesatte Beata Jezek, der ikke er bange for at prøve nye ting af, når det kommer til farvekombinationer og garner. Sammen med sit team håndfarver de alle deres garner af ultrabløde kvaliteter – og resultatet er slet ikke til at tage fejl af.  

Det specielle ved Hedgehog Fibers er, at alle deres garner er helt unikke. De laver kun små farvebad med 4-10 lots ad gangen – nogle gange endnu færre. Det betyder, at hver portion adskiller sig fra den forrige, og derfor fås ikke to nøgler garn med præcist det samme farveforløb. Det giver et spontant, legende og virkelig lækkert udtryk, som jeg er helt vild med. 

Fordi garnet er håndfarvet, er det også en rigtig god ide, at du køber nok til det projekt, du skal i gang med. Jeg kan nemlig ikke garantere, at jeg har nogle fed liggende fra samme farvning, hvis du skulle gå hen og mangle.  

 

Hedgehog Fibers kan bruges til alt til den strikkede garderobe  

Det er ikke kun vigtigt for det irske garnbrand at kunne tilbyde nogle af de mest fantastiske farver – garnet skal også være i top kvalitet. De bruger udelukkende den bedste uld, og det kan mærkes. De endelige kreationer er simpelthen som en drøm at bære, og derfor vil enhver strik i Hedgehog Fibers have potentiale til at blive din nye favorit i garderoben.  

Der findes næsten ikke den kreation, som de smukke garner fra Hedgehog Fibers ikke egner sig til. Det kunne være en oversized sweater, en moderigtig slipover til at have uden på kjolen, en pullover eller hvad med en cardigan? De forskellige farvekombinationer gør, at der findes et fed til dig, der er glad for de lidt mere afdampede farver, til dig, der elsker pasteller samt til dig, der ikke kan få nok af smarte neonfarver.  
 


Lad dig inspirere af de flotteste farver fra Hedgehog Fibers  

Er du vild med det spontane farvemønster og de unikke tråde, er der ingen tvivl om, at Hedgehog Fibers er den perfekte tråd til dig. Hvert fed har en lang løbelængde, og så er det simpelthen en drøm at arbejde med. Så har du ikke før prøvet at strikke med Hedgehog Fibers, kan jeg kun varmt anbefale det.  

Kunne du tænke dig at vide lidt mere om, hvad du kan bruge disse skønne garner til? Så er du altid velkommen til at ringe til mig på telefon 52 22 09 40 eller skrive til mig på byemradesign@gmail.com. Du er også altid velkommen i min butik, hvor du kan lade dig inspirere af et væld af andre skønne kvaliteter.