Garn, strik & hækling | Find alt til dit næste projekt
Indtast din søgning
 

Superwash garn

Vil du gerne arbejde med uld? Men holder du dig tilbage, fordi du er bange for, at det er svært at vaske? Og er du nervøs for pludseligt at stå med en striktrøje, der er blevet to størrelser mindre efter vask? Så bør du overveje at strikke og at hækle med superwash garn.

Superwash garn er kvalitetsuld, der har gennemgået en særlig behandling og forarbejdning. Garnet bibeholder stadig mange at de gode kvaliteter, uld er kendt for, men som en ekstra bonus kan kreationer i superwash garn blive vasket i vaskemaskine, uden at det mister formen eller krymper.

Der er noget helt specielt ved at arbejde med superwash uld. Garnets alsidighed og egenskaber gør disse kvaliteter helt unikke, hvorfor jeg naturligvis også har valgt at inkludere et stort udvalg af superwash garn hos By Emra.

Sisu Sandnes garn
39,00 DKK

Superwash garn – praktisk garn med fantastiske kvaliteter

Drømmer du om at komme i gang med at arbejde med uld, og vil du gerne være sikker på at bibeholde det gode resultat selv efter vask, er superwash uld altså det perfekte valg. Uld har en helt særlig overflade - det er dog også den, der kan få uld til at filtre og til at krympe sammen. Ulden bliver derfor her lagt i blød i et syrebad. Det fjerner overfladeskællene, hvorefter overfladen bliver belagt med en coating bestående af polymer. Denne overflade holder de tilbageværende skæl nede, og derfor vil du opleve, at superwash garn ikke filtre sammen.

Selvom superwash garn har gennemgået denne behandling, kan du alligevel se frem til at kunne nyde mange af de egenskaber, uld er kendetegnet ved. Uld har eksempelvis både absorberende og isolerende egenskaber, hvilket gør denne kvalitet til et perfekt helårsgarn.

Der findes næsten ikke den kreation, du ikke kan give dig i kast med ved hjælp af superwash garn. Lav en lækker sweater til manden, en blød cardigan til teenagepigen i hendes yndlingsfarve eller giv dig i kast med et fantastisk sæt bestående af hue, vanter og tørklæde, som kan holde dig varm i de kolde måneder. Superwash garn er især helt ideel til hverdagskreationer, da det er lige til at komme i vaskemaskinen. Benyt helst et uldvaskeprogram eller et skåneprogram og et vaskemiddel, der er beregnet til uld – og aldrig skyllemiddel. Garnet kan tåle at blive vasket på 40 grader, og når din kreation skal tørre, kan du med fordel rulle det sammen i et håndklæde.

Find superwash garn hos By Emra

Kunne du tænke dig at komme i gang med at arbejde med uld, og vil du gerne sikre dig, at dine kreationer bibeholder deres form og størrelse efter vask? Så kan jeg kun varmt anbefale dig at gå i gang med at arbejde med superwash garn. Jeg har et stort udvalg i forskellige farver, du kan vælge i mellem, så du kan helt sikkert finde lige den tråd og den farve, du har brug for.

Kunne du tænke dig at vide mere om det superwash garn, jeg fører? Så kan du altid ringe til mig på telefon 22 52 09 40 eller skrive til mig på byemradesign@gmail.com. Du kan også komme forbi min hyggelige forretning, hvor jeg også står klar til at hjælpe dig godt i gang.